Skip to content
Folkemusik workshop

Workshop i Nordisk Folkemusik: Tradition og fornyelse

Drømmer du om at dykke ned i den rige verden af nordisk folkemusik?

Under ledelse af folkemusiker Anton Skårup Møller, får du chancen for at udforske de traditionelle
toner og rytmer, der har formet den nordiske kulturarv gennem århundreder, samtidig med at du
lærer, hvordan moderne elementer kan bruges til at skabe et nyt og spændende klangunivers.
Der lægges vægt på sammenspil og den sociale dimension, der er central for folkemusikken. Du
får mulighed for at netværke med de andre deltagere, dele erfaringer og skabe et nyt musikalsk
univers.

Uanset om du ønsker at videreføre gamle traditioner eller skabe en ny, personlig stil, vil denne
workshop inspirere dig og styrke din forståelse af nordisk folkemusik.
Workshoppen henvender sig som udgangspunkt til alle instrumenter, dog primært akustiske. Dvs.
hvis man spiller elektrisk guitar, elbas, elklaver el.lign., må man kunne spille på et niveau så alle
kan høre hinanden, og selv medbringe forstærker.

Niveau:
Man skal have spillet på sit instrument et par år og være ok med at lære i en kombination af
nodelæsning og på gehør. Det er en fordel, hvis man kender lidt til folkemusik i forvejen.

Musiker Anton Skårup Møller
Om Anton Skårup Møller:
Bachelor fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og udøvende musiker med stor faglighed og
viden om folkemusik og traditionel musik.
Anton Skårup Møller har spillet koncerter og undervist ved forskellige workshops i forskellige dele
af Danmark og i udlandet, som en del af forskellige bands og orkestre. Har bl.a. undervist ved den
årligt tilbagevendende Nordic Strings Masterclass på Nordic Folk Festival og har også tidligere
undervist i sammenspil ved FOF.