Skip to content

Klimasikring med Teknologisk Institut

Klimasikring med Teknologisk Institut

Skybruds- og klimasikring af bygninger og grønne arealer
Stormflod har de senere år medført mange oversvømmede boliger. 
Risiko for oversvømmelser kan allerede nu aflæses på huspriser, forsikringspræmier og kloakafledningsafgifter. 

Kom med til et foredrag med seniorprojektleder Inge Faldager fra Teknologisk Institut om klimasikring.

På kurset vil du få orientering om:
Hvem har ansvaret 
Hvor kan jeg finde oplysninger om skybrud og oversvømmelse 
Beredskab
Hvordan beskytter jeg min bygning
Hvordan beskytter jeg min kælder 
Hvordan udnytter jeg de grønne arealer til håndtering af regnvand 

Stormfloder er ikke et nyt fænomen. Ved Stormfloden i 1872 blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, og 80 mennesker omkom (28 på Lolland og 52 på Falster). På Lolland nåede oversvømmelsen så langt ind i landet, at Rødby Fjord og Nakskov Fjord, der lå otte km fra hinanden, hvor de var nærmest, fik forbindelse med hinanden, og den sydvestlige del af Lolland var en isoleret ø. På det sydlige Falster var det kun en smal landbræmme, der ikke blev oversvømmet. 

Høj vandstand tilsat kraftig vind fra øst pressede fredag den 20. oktober 2023 vand ind i de sydlige bælter og skabte en stormflod, der knuste sommerhuse og både, brød gennem diger og gav store oversvømmelser. Nogle steder var bølgerne 3-4 meter høje, når de ramte ind på kysterne. Stormfloden efterlod et morads af ødelagte huse og oversvømmede områder.

Det forventes at stormfloder og stigende vandstand vil blive hyppigere og hyppigere i de kommende år.