Skip to content

Nye åbnings- og telefontider. Fra mandag den 4. oktober er kontoret åbnet for personlig betjening mandag til onsdag fra 9-12. Telefonen er derudover åben onsdage fra kl. 16 - 19.

Gå til pilates ved FOF Nordvestjylland i Holstebro

Pilates - letøvede og øvede

Pilates - letøvede og øvede


Holdet er for dig, som kender grundprincipperne indenfor pilates-træning. Hvis du har dyrket yoga eller anden lignende træning, vil du også kunne deltage på holdet.

Pilates er effektive og målrettede øvelser, der udføres i et roligt tempo med bevidst brug af vejrtrækningen. Pilates er en særlig form for smidigheds- og styrketræning, der justerer balancen mellem forskellige muskelgrupper og dermed fjerne generende spændinger. Pilates er ikke puls-træning, men visse øvelser giver sved på panden, og du mærker, at du bliver stærkere.

- Pilates er en effektiv og samtidig behagelig træningsform.
- Pilates giver et stærkt korset
- Pilates kan virke afstressende i en travl hverdag.

Efter få gange kan du mærke en forskel i kroppen, efter endnu flere gange kan du se effekten på kroppen og når sæsonen slutter, vil de trofaste deltagere føle det som at få "en ny krop".

Øvelserne varierer i sværhedsgrad og hver undervisningsgang vil indeholde øvelser, der træner hele kroppen.
Igennem forløbet vil vi udfordre styrken, smidigheden og balancen.