Dette hold er til dig, der vil afbalancere din indre styrke og sårbarhed i din graviditet. Vi fokuserer på teknikker der understøtter den forandringsproces både din krop og dit sind går igennem på vej mod moderskabet.
Vi mødes i et nærende fællesskab, hvor graviditet er omdrejningspunktet, men hvor glæder, sorger og bekymringer skal kunne rummes. Yoga praksissen tager udgangspunkt i Hatha yoga og tilpasses dine muligheder i din krop.
Vi arbejder med krops-psykesammenhæng og vil som en del af styrke og udspænding hele tiden have fokus på åndedrætsteknikker der kan stimulere eller afspænde dig. Denne viden kan du bringe med dig ind i din fødsel og videre ind i den tid, hvor alt er kastet op i luften og du står med dit nye barn.