Start dagen med en omgang morgenyoga, som styrker krop og sind. Vi vil med hatha yoga vække vores søvnige kroppe, lege rundt med forskellige yoga flows, kigge lidt ind i meditationens verden, og starte dagen med et smil.
Vi vil i vores undervisning arbejde mod forskellige mål: F.eks. Kan vi igennem en træning arbejde os hen imod et peak pose, og andre gange arbejde med vores chakraer. Vi vil starte hver yoga praksis med meditation, hvor vi vil øve os på at stilne vores (ofte) travle sind.
Min undervisning er en legende tilgang til yoga. Vi vil prøve en masse forskelligt af, og til tider udfordre os selv. Hos mig er det vigtigt, at man ikke presser sig selv til kanten, men med legende tilgang undersøger hvad/hvor meget vi kan.
Jeg håber på at se dig!