Går du og overvejer at tilbyde dig som frivillig i en organisation eller forening. Så er denne workshop noget for dig.
Vi vil komme ind på, hvad frivilligt arbejde kan indebære. Hvor går grænsen for frivillig indsats og faglighed, og hvordan sikrer man sig ikke at overtræde denne grænse?
Du kan få kendskab til forskellige måder at være frivillig på. Workshoppen henvender sig også til bestyrelser i frivillige foreninger, som måske kan få en ny vinkel på organisationen af frivillige for at sikre rekrutteringen af nye frivillige.
Tøv ikke med at tilmelde dig. Som frivillig "risikerer" du at leve længere og få et liv med mange meningsfulde timer.