Skip to content
Kvinde der udsættes for svindel med sit dankort

Foredrag om svindel

Foredrag om svindel

Lær at beskytte dig selv 

26. marts i Kulturarkaden, Vordingborg

Bliv klogere på, hvordan du kan undgå at falde i svindlernes fælder, når Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi deler deres viden om svindlernes metoder. 

Svindlere bruger alt fra falske telefonopkald og mails til sms'er for at narre folk til at udlevere personlige oplysninger som dankort, PIN-koder og bankoplysninger. I nogle tilfælde har folk mistet ganske store pengebeløb.

Særligt ældre borgere er mål for disse kriminelle, der ofte udgiver sig for at være fra banken, politiet eller endda et familiemedlem. Foredraget giver konkrete råd og værktøjer til at gennemskue svindlen og beskytte sig mod at miste penge.

Gratis foredrag i samarbejde med Vordingborg Bibliotek. 
Foredraget finder sted i Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6, 4760 Vordingborg

Arrangementet er gratis, men husk tilmelding!
Billetter: Foredrag om svindel | Vordingborg Bibliotekerne