På dette hyggelige og praktiske kursus lærer du, hvordan du giver dit hus den kærlighed, det fortjener!
Vi gennemgår, hvordan man luser et stykke træ ud og udskifter det med et frisk stykke af den rette type.
Desuden kigger vi på glaslister, vandnæser, udskiftning af (termo)ruder, samt fugning og kitning af gamle vinduer og udskiftning af hængsler og anverfere.
Du lærer også, hvilke limtyper der er bedst, og hvordan du efterbehandler træet, så det holder længere.
Efter kurset vil du have en god forståelse for vindues- og dørrenovering, samt om det er nødvendigt med en udskiftning.
Medbring:
Medbring gerne dit eget træværktøj, såsom stemmejern, hammer, sav, skruetvinger, tømrervinkel, blyant og hobbykniv.
Der vil dog også være et udvalg af værktøj, man kan låne.
Du er velkommen til at tage et vindue eller lignende med, som du gerne vil reparere, så du kan få konkret sparring. Kontakt evt. underviseren før kurset, hvis du har spørgsmål til kursets indhold.
Mad og drikke samt tøj, du kan arbejde i.
Bemærk: ca. 80 kr. i udgift til materialer, der afregnes med underviseren på dagen.