Skip to content

Yoga skånsom

Mange har en skavank, en sygdom eller en midlertidig skade, fysisk eller psykisk, som gør det svært eller umuligt at følge et almindeligt yogahold. Hvis du er en af dem, er dette hold til dig!
Du vil opleve en blid form for Hatha Yoga, hvor programmet bliver tilrettelagt efter hver enkelt elevs behov. Hvor der er en grundig opvarmning. Øvelser, der strækker og styrker dine muskler og arbejder dine led igennem, så du opnår øget mobilitet. Der vil være en del åndedrætsøvelser, som skaber ro og balance og hver gang afsluttes med en afspændingsøvelse, så krop og sind får lov at slappe helt af.
Det hele sat sammen, så du opnår øget velbefindende.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 21.10.2024 12:30-14:00 Præstø Multicenter Helene Friborg
2 Mandag 28.10.2024 12:30-14:00 Præstø Multicenter Helene Friborg
3 Mandag 04.11.2024 12:30-14:00 Præstø Multicenter Helene Friborg
Se alle Se færre

Helene Friborg

"Yoga var en del af mit liv, før jeg vidste, at der var noget, der hed yoga. Jeg husker mig selv ligge på gulvet og lave ”skulderstand” og ”plov”, mens resten af familien så fjernsyn. Yoga er for mig lidt som at komme hjem, og det giver mening, for det er præcis dét, yogaen kan: bringe os ud af hovedet, ned i kroppen og i tættere kontakt med os selv. 
Uanset alder vil yoga styrke muskler, smidighed og energi-flow, løsne op for spændinger og bringe øget glæde og overskud. Det ønsker jeg at give videre til andre, og derfor er jeg blevet yogalærer.
Jeg er uddannet og eksamineret hos ”A Yoga Story” på Samsø. A Yoga Story drives af Anette Meldgaard og Helle Yde, der begge har undervist på Dansk Yogas uddannelse igennem 10 år. 
Min undervisning vil indeholde opvarmnings- og småøvelser, klassiske styrkende og smidiggørende stillinger, små flow-serier og til sidst en afspænding. På hensyntagende hold vil undervisningen være differentieret og tilrettelagt, så alle kan deltage og få udbytte af yogaen."