Skip to content

Kontoret holder sommerferie til og med den 11. august. Vi er tilbage mandag den 12. august kl. 9. Hjemmesiden er opdateret med stort set eller efterårsaktiviteter og der er åben for tilmelding 😊 Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommer og glæder os til at se jer igen 🌞🌞

Lær at finde styrken bag sårbarheden på dette kursus hos FOF Nordvestjylland, Holstebro

Find styrken bag sårbarheden (H)

Når vi føler os sårbare er det normalt, at vi vakler i livet og vores selvbillede er skrøbeligt. Vi føler os mindre værd og oplever at blive drænet af aktiviteter og sociale sammenkomster.

Men hvad nu hvis der bag usikkerheden findes en medfødt ressource, som altid står klar til at guide os mod indre styrke og højere trivsel? En medfødt indre sundhed, som vi uskyldigt er kommet til at overhøre, fordi vi ikke har lært andet?

Inde i alle menneskers sind – bag tankerne, ligger nøglen til indre ro, klarhed, tryghed og et mere fast fundament at leve ud fra. Jeg vil gerne invitere dig til at tage med på en opdagelsesrejse, hvor vi sammen udforsker det menneskelige mentale design. Her får du muligheden for at opdage, hvilket genialt og hjælpsomt design, alle mennesker er lavet af, og du vil få det bedre blot ved at forstå sindets design.

Kurset er en blanding af oplæg fra underviseren og dialog. Sammen skaber vi et kærligt og fortroligt rum, hvor intet er rigtigt eller forkert og vi alle er ligeværdige.



Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 03.09.2024 10:30-12:15 FOF - Huset Christina Bay
2 Tirsdag 10.09.2024 10:30-12:15 FOF - Huset Christina Bay
3 Tirsdag 17.09.2024 10:30-12:15 FOF - Huset Christina Bay
Se alle Se færre
Stinne underviser i personlig udvikling i Holstebro

Christina Bay

Gennem mange år kæmpede jeg for at opnå det liv, som jeg troede var “det rigtige”. Indre kampe, krav, forventninger og en evig stræben efter ro, glæde, frihed og tryghed resulterede i det modsatte af, hvad jeg søgte; Stress, angst, usikkerhed, ubalance og mistrivsel. I dag ser jeg klart og tydeligt, at livet altid forsøgte at hjælpe mig på rette vej. Gennem indsigt og forståelse for vores geniale mentale design, er mit liv forandret; roligt, lettere, mere frit og mere harmonisk og selvkærligt.  Det er den rejse, jeg inviterer alle interesserede med på. Jeg kan slet ikke lade være. 

Jeg er uddannet hos 3P-Skolen som certificeret coach og formidler og ansat i MentalSundhed.nu