Mange piger og kvinder er urolige, når de skal hjem en mørk aften eller pludselig befinder sig i en ubehagelig situation i nattelivet.
Tag med på et kursus i selvforsvar, hvor du lærer at genkende faresignaler, kende dine grænser og sige effektivt fra.
Alle kvinder ved, at forskellige former for seksuelle overgreb og partnervold eksisterer. Men de ved ikke, hvad de kan gøre for at undgå de former for vold, der især er rettet mod kvinder.
I stedet for at lære at genkende og afværge farlige situationer, opdrages de fleste kvinder til at indskrænke sig.
De bliver opfordret til at ”passe på” – over for hvad og hvem er oftest temmelig uklart – men resultatet er, at deres bevægelsesfrihed ofte bliver indskrænket.
Undgår du, eller føler du dig utryg ved f.eks. at:
Stille cyklen i cykelkælderen?
Tage affaldet ned til containeren i baggården om aftenen?
Være alene hjemme om aftenen?
Gå en tur alene i det offentlige rum, når det er mørkt?
Være alene i naturen?
Voldtægter sker trods alt meget sjældent og de ender langt oftere som forsøg, netop fordi kvinden gjorde modstand og fik gerningsmanden til at give op. Det er de succeshistorier, kvinder skal huske og lære af, og det er de ting, der lykkedes for disse kvinder, som måske også vil kunne lykkedes for dig i en lignende situation.
Efter et selvforsvarskursus vil du:
- Have opnået viden, værktøjer og strategier, der nedsætter din risiko for at blive offer for overgreb.
- Kunne genkende faresignaler og iværksætte modforanstaltninger, inden situationen bliver farlig.
- Være mere bevidst om dine grænser og være mere bevidst om, hvordan du kan sige fra.
- Have kendskab til effektivt psykisk og fysisk selvforsvar.
- Føle dig mere selvsikker og tryg.
Kurset omhandler ikke kun fysisk - men også om psykisk selvforsvar.
Værd at vide:
Der er en pause undervejs med sandwich og noget at drikke.
Om underviseren:
Henrik Frost har arbejdet som politibetjent siden 1997, og har siden 2004 fungeret som selvforsvars instruktør i Politiet. Han har specialiseret sig inden for realistisk selvforsvar, der tager udgangspunkt i kampstress og de fysiske og mentale påvirkninger, kroppen udsættes for i en rigtig overfaldssituation.
Undervisningen på Henrik Frosts kurser tager udgangspunkt i de samme metoder og principper, som man bruger i Politiet og Forsvaret, og som er funderet på mange års forskning og udvikling.
Han har afviklet kurser i konflikthåndtering, selvforsvar, magtanvendelse og mental parathed for mange forskellige modtagergrupper fra politifolk, personalet på åbne/lukkede institutioner for udsatte og kriminalitetstruede unge, personalet på bosted for udviklingshæmmede, personale fra krisecentre/ungehjem i Nuuk, Grønland, vagtpersonalet på DFDS færgerne, Natteravnene, til frontpersonalet i en bank.
Derudover har han afholdt foredrag, workshops og kurser i selvforsvar på efterskoler, højskoler, ungdomsklubber og i foreningsidrætsklubber.
Henrik har i mange år specialiseret sig i psykisk og fysisk selvforsvar for kvinder, og har udviklet unikke kurser kun for piger/kvinder, der tager udgangspunkt i forebyggelse af de krænkelser, voldstyper og overgreb, som kvinder typisk udsættes for. Læs evt. mere på ForsvarDigSelv.dk eller på “Selvforsvar for kvinder” på Facebook.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 07.10.2025 | 17:30-21:00 | DGI Huset | FOF foredragsholder |