Kunne du have lyst til at vide mere om kroppen og hvordan du ved egen hjælp kan løsne op?
Så er denne workshop noget for dig.
På denne 3 timers workshop går vi på opdagelse i kroppens spændingsmønstre, holdning og balance. Vi dykker ned i kroppen og finder de ømme punkter. Vi arbejder med bolde, rolige nærværende øvelser og afspændingsteknikker.
Via massage med bolde vil du mærke hvor i kroppen du har brug for at få løsnet op. Efterfølgende vil de fleste opleve en større bevægelsesfrihed og mere velvære i kroppen.
Undervejs taler vi opdagelserne ind i sammenhængen mellem krop og sind og kroppens reaktionsmønstre.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 11.06.2025 | 15:30-18:30 | Dansesal Gartnervej | Marlene Vestergaard |
Jeg har altid været nysgerrig på hvordan kroppen fungerer og fascineret af hvilket fantastisk ”maskine” kroppen er. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2006 og har efterfølgende uddannet mig indenfor kraniosakralterapi. En behandlingsform, der har givet mig forståelsen af hvordan krop og psyke hænger sammen og hvordan selv små spændinger i bindevævet kan have stor påvirkning af kropsfunktionen.
I min undervisning er jeg optaget af begrebet flow, som er en tilstand hvor man er i et med den øvelser man udfører og glemmer tid og sted. Jeg kombinerer forskellige teorier og metoder i træningen alt efter deltagernes behov, og har også et individuelt fokus. Målet med træningen er at få styrket kroppen og samtidig opnå større nærvær til kroppen.