Skip to content

Sanketur - Ore Strand

Spis vandreturens vilde urter

Den danske natur er et enormt økologisk og vildtvoksende spisekammer af spiselige planter og urter, som flere og flere vil smage på. 
Interessen for at vandre og sanke på en nænsom måde er steget kraftigt. 

På denne guidede sanketur tager ernæringsekspert Susan Hemmingsen deltagerne med på en smagfuld rejse og viser, hvilke spiselige planter og urter, der findes, og hvordan de kan bruges i køkkenet. 
Susan viser også, hvordan naturens ressourcer kan sankes og bruges uden at skade de naturlige forekomster.

I vil gå omkring 5 km på 4 timer, så man behøver ikke at være den store vandrer, da hovedformålet med turen er at få samlet så mange spiselige planter som muligt. 
Der vil være en kort spise-drikke pause undervejs, så medtag gerne en lille madpakke og drikkelse. Ellers er påklædning alt efter hvordan vejret er, måske badetøj, da der på to af turene vil være en god badestrand. 

De tre sanketure går til:

Parkeringspladsen ved roklubben i Vordingborg (Nordhavnsvej). Turen går langs med kysten til Bakkebølleskoven og retur på den gamle kalvehavejernbane.

Vemmetofte – ny strandskov 4 (Skovfogedstedet). Turen går langs med stranden og retur gennem Vemmetofteskoven,

Ore Strand – for enden af Klintevænget (parkeringsplads). Turen går langs med stranden og retur gennem Rosenfeldt skoven.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 24.05.2025 11:00-15:00 Ore Strand Susan Hemmingsen
Underviser

Susan Hemmingsen