Sank og lav mad i naturen sammen med os!
Lær at lave mad over bål og få kendskab til de spiselige, vilde planter, du kan finde i skoven og ved vandet.
Med forskellige teknikker, som både kan bruges med bål og i dit eget køkken, tilbringer vi nogle dejlige timer sammen og finder sæsonens bedste vilde råvarer og laver mad med dem.
Sammen med vores to erfarne naturvejledere, Malene og Anne-Mette, lærer du at finde rundt i naturens spisekammer og sammen tilbereder I lækker og veltillavet mad over bål. Du lærer både klassisk og mere forfinet bålmad.
På dette kursus lærer du om grundlæggende madlavning over bål. At kløve brændet, opbygge bålet, styre varmen og tilberede maden.
Deltag i hyggeligt samvær over bål og få inspiration og opskrifter, som du også kan bruge hjemme i køkkenet og over det næste bål.
Dagen tilbringes i de naturskønne omgivelser Naturskolen ved Maribo Søndersø!
Søndersø er den største af Maribosøerne på 852 hektar. Den består af tre bassiner og er Danmarks mest ørige sø. Søndersø ligger i et område med store lavninger, der er dannet under afsmeltningen af kæmpemæssige isblokke efterladt af gletschere under den sidste istid.
Området er kendt for sit rige plante- og dyreliv. Især fuglelivet er enestående og af international betydning.
Børn (10 år og derover) er meget velkomne!
Medbring eget forklæde.
Om Malene og Anne-Mette:
På denne tur er dine guider Malene Hjøllund og Anne-Mette Agdal. De er begge uddannede guider fra Naturpark Maribosøerne og har stor erfaring i at undervise i sankning og tilberedning af mad over bål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 10.05.2025 | 10:00-14:00 | Naturskolen ved Maribo Søndersø (Sølund) | Anne-Mette Agdal |
Anne-Mette er uddannet turistfører på Roskilde Universitetscenter (2011). I 2017 uddannede hun sig videre til guide i Naturpark Maribosøerne, som er en del af Naturlandet Lolland-Falster og i 2019 deltog hun i efteruddannelse på RUC - “Innovativ tur- og oplevelsesdesign”. Hun er medlem af Turistførerforeningen og har desuden specialiseret sig i at sanke vilde, spiselige råvarer fra naturen.