Skip to content

Anders Agger - Indefra

Anders Agger - Indefra

Oplev den anerkendte journalist og forfatter på scenen i foredraget ”Anders Agger – Indefra” 
– en aften fyldt med fortællinger, refleksioner og livsvisdom!

Anders Agger har i mange år arbejdet med dokumentarserier, der udfordrer vores opfattelse af, hvad der er normalt. Han skildrer menneskers liv i ekstreme situationer – fra hjemløse kvinder i Aarhus til varetægtsfængslede i Vestre Fængsel og unge med psykiske lidelser. I serien "Indefra med Anders Agger" har han sat nye standarder for, hvordan vi ser på de mennesker, der ofte bliver overset i samfundet.

Når Anders Agger kommer til Vordingborg den 12. juni, inviterer Agger publikum indenfor til et sjældent kig bag tv-kameraerne, hvor han blandt andet fortæller om sine møder med mennesker i udsatte livssituationer. Han beskriver, hvordan hans dokumentararbejde også har ændret hans egen måde at se på verden, og hvordan han har forsøgt at forstå de mekanismer, der gør mennesker til dem, de er – og hvordan vi som samfund forholder os til dem.
I foredraget vil han også tage fat i sit samarbejde med tv-kokken Anne Hjernøe i Anne & Anders-programmerne. Sammen har de at forsøgt gøre verden mindre, når de har spejlet danskheden – fra Afrika og til Mellemøsten - på deres antropologiske tv-rejse i bedste sendetid søndag aften.

Kom med til et skarpt og åbenhjertigt medieforedrag, hvor tilhørerne med humor, kant og tankevækkende klip bliver klædt på til at forstå mekanismerne i tv-branchen.

Om Anders Agger
Anders Agger debuterede med dokumentaren "Heavy Agger – 14 år senere" tilbage i 1999 – om en klike heavy rock-unge i Thy, som han siden har genbesøgt – og han fik sit egentlige gennembrud på tv med serien "Sømanden & Juristen" fra et hospice i Vestjylland. Anders Agger er i dag en af Danmarks mest respekterede journalister og tv-værter. Han har modtaget flere priser, herunder Landsforeningens SINDs Samfundspris og Det Danske Folkesundheds Folkesundspris i 2024. Agger har også modtaget Modersmålsprisen og udgivet bogen "Kærlighed" sammen med fotografen Mingo Nørager.