Skip to content
Taiwan

'Den smukke ø' Taiwan - verdens farligste sted?

Bogen Taiwan – politik, historie og samfund fra 2023 skrevet af Simon Rom Gjerø er den første dybdegående og dansksprogede udgivelse om et land, de fleste ved temmelig lidt om. 

I Danmark mangler vi utvivlsomt viden om og indsigt i taiwanske forhold. 
Medierne binder os alt for ofte op på den store fortælling om frihed og demokrati versus autokrati, mens dagligdagens righoldige nuancer fortoner sig i tågen. 

Taiwan har en befolkning på ca. 23,5 millioner og et areal på størrelse med Jylland, hvilket gør det til et af de tættest befolkede lande i verden, da det meste af øen er dækket af frodig subtropisk skov og høje tågeklædte bjerge. 

De fleste taiwanere lever deres liv på den tætbefolkede ø uden at tænke for meget på øens centrale position i en international konflikt. 
De fleste ønsker ikke en genforening med Kina, de ønsker ikke selvstændighed, men blot at de lades i fred. 

Kom og få et dybere indblik i Taiwans befolkning, historie, politik, religion og samfund generelt samt en større forståelse for kompleksiteterne i Taiwan-Kina-konflikten, samt svar på om Taiwan er verdens farligste sted?
 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 07.04.2025 19:00-21:00 Nykøbinghallen Simon Rom Gierø
Simon Rom Gjerø

Simon Rom Gierø

Simon Rom Gjerø er cand.mag i kinesisk, moderne Østasien- og udviklingsstudier og historie. Han har boet 12 år i Kina, hvor han bl.a. har arbejdet med egen virksomhed, og som journalist, forfatter og historiker. Han underviser i kinesisk og historie og er forfatter til flere bøger og artikler om Kina og Taiwan.
Senest har han udgivet bogen “Taiwan – politik, historie og samfund” sammen med Troels Kjems Petersen.
I 2024 gæstede Simon FOF med det meget populære foredrag "Made in China".

Gjerø blev uddannet cand.mag i kinesisk og moderne Østasien- og udviklingsstudier fra Aarhus Universitet og Sichuan University i 2002. Han boede i Beijing fra 2003-2013.