Skip to content

Kontoret er på juleferie fra onsdag den 18.12 kl. 12 til mandag den 6. januar kl. 9. Mails besvares i begrænset omfang i juleferien. Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul & et godt nytår 🎅🎉🎁

Træning i vand for gravide, varmtvandstræning for gravide, FOF Nordvestjylland, Holstebro

Aqua-flow for gravide - Vinderup

Træning i vand for gravide er en af de mest populære motionsformer blandt gravide – med god grund! Vandet giver kroppen fri bevægelighed og en vidunderlige følelse af vægtløshed og velvære. 

Under graviditeten bliver kroppen belastet mere end normalt. Det unikke ved bevægelse i vand for gravide er, at musklerne styrkes, og leddene aflastes. Gravide med gener i lænd og bækken oplever ofte en bedring. På holdet træner vi også evnen til at slappe af og give efter – evner der kan komme dig til gode under fødslen.

Kom med til bevægelse i vand for gravide, hvor du får mulighed for at styrke din krop på en sjov og anderledes måde! Du behøver ikke kunne svømme for at være med, da træningen tilpasses til dig. Alle kan være med. 

Vandets opdrift aflaster dine led og kan give en fornemmelse af lethed i kroppen. Vandet giver dig en større bevægelsesfrihed, samtidig med at vandmodstanden er med til at aktivere kroppens muskulatur. Desuden aktiveres venepumpen i vandtræningen, hvilket kan forebygge og afhjælpe væske i kroppen under din graviditet.

Vi lægger særlig vægt på:
Høj puls for at styrke kredsløbet
Bevægelighedstræning med særligt fokus på ryg og bækken
Åndedrætsøvelser der kan gavne afspænding og støtte under fødslen
Træning af muskler, led og bækkenbund.
Refleksion og øvelser der kan styrke din kropsbevidsthed
Aktiviteter i gruppen der kan gøre træningen sjov og motiverende.

Du kan starte hvornår som helst i din graviditet. Holdet kører af 5 gange. 

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 24.03.2025 08:30-09:15 Vinderup Hallen Sofie Brøndgaard
2 Mandag 31.03.2025 08:30-09:15 Vinderup Hallen Sofie Brøndgaard
3 Mandag 07.04.2025 08:30-09:15 Vinderup Hallen Sofie Brøndgaard
Se alle Se færre
Sofie underviser i babysvømning i Vinderup

Sofie Brøndgaard

Jeg er til dagligt som fysioterapeut hos FysioDanmark Holstebro, her har jeg arbejdet siden 2018, hvor jeg blev færdiguddannet. 

Jeg brænder for arbejdet med børn og babyer og elsker alt det, som det giver tilbage. Jeg er også babytummel instruktør, her nyder jeg at se de små børn udvikle sig motorisk. Det giver så meget igen, når jeg kan være med til at lære forældrene om barnets motoriske færdigheder og kunne give små fifs, så babyerne knækker koden til de motoriske færdigheder. I vandet glæder jeg mig til at se babyerne og forældrene udvikle nye færdigheder, få store sanseoplevelser og stjernestunder med forældre. 

Jeg lægger vægt på gode oplevelser mellem forældre og babyer, høj faglighed samt en god stemning på holdet med plads til alle.