Stinne Obel, der er uddannet fysioterapeut, byder ind med denne workshop/træningstime med højt humør, fællesskab og sved på panden. Der vil være fokus på både kondition, styrke og koordination. Med sine mange års erfaring som fysioterapeut er -Stinne vant til at tage højde for tilpasning af de enkelte øvelser og aktiviteter. Og det vil altid være muligt at deltage.
Vi vil begynde træningen med et lille indblik i de forskellige deltagere på holdet, så Stinne bedst muligt kan håndtere de forskellige problematikker. Til sidst vil vi lave en lille evaluering, således at jeres mål med og ønsker til træningen også indfries.
Formålet med workshoppen er, at hjerteopererede eller personer med udfordringer med den livsvigtige muskel kan snuse til den tilpassede træning og sammen med Stinne tilrettelægge et længerevarende træningsforløb.
Vi glæder os til at se dig/jer 😊
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 27.01.2025 | 12:30-14:00 | Svinget ved Langhøj Hallen | Stinne Obel Jakobsen |
Jeg hedder Stinne Obel Jakobsen. Jeg er uddannet fysioterapeut i 2009 og har siden da arbejdet på klinik i Vildbjerg.
Jeg er vant til at arbejde meget bredt indenfor mit felt og har mange års erfaring indenfor holdtræning. Jeg har taget flere forskellige efteruddannelser, men vigtigst er jeg uddannet fysio flow instruktør og underviser i pilates og har undervist i dette i flere år. Bruger det meget i min hverdag, da vores bevægelighed og stabilitet er grundlæggende for vores velbefindende.