Man siger om læring, at det er en skat, der følger ejeren hele livet. Læring medfører udvikling - og hvem vil ikke gerne udvikle sig og få ny viden, der kan være med til at gøre livet lettere, mere spændende eller sjovere? Hos FOF Østfyn forsøger vi at være på forkant med alt det spændende. Vi tilbyder berigende kurser, udflugter og foredrag, der udvider din horisont og samtidig giver dig nye bekendtskaber - uanset om du gerne vil lære et nyt sprog, f. eks finsk eller tysk udvikle din kreativitet med f.eks keramik, styrke din musikalitet ved at spille klaver eller din muskelmasse på vores mange bevægelses og yoga hold...eller hvad med at prøve tango?
FOF Østfyn er som aftenskole yderst opmærksomme på, hvor vigtigt det er at skabe sociale fællesskaber. Det kan mange gange være nemmere at komme afsted hjemmefra, hvis vi har en aftale om at komme til en holdundervisning sammen med andre. Så kurser, hvor vi mødes og lærer nyt sammen med andre af dygtige og superkompetente undervisere, er en meget vigtig del af vores aftenskole.
Vores kurser er vejen – ikke målet – så du vil opleve, at har du taget et kursus hos os, så får du lyst til at fortsætte og tage et nyt og endnu et, og et kursus mere, … Og husk, at det aldrig er for sent at komme i gang med at bruge sin krop mere, at fylde mere viden på og rykke horisonten.
Find kurserne her, vi glæder os til at se dig.