Skip to content

Yoga for krop og sind

Yoga for krop og sind

På dette hold tager vi udgangspunkt i de traditionelle Hatha yogaøvelser, som giver styrke, smidighed og balance i krop og sind. Der vi være både stående, siddende og liggende øvelser. Øvelserne stimulerer åndedrættet, beroliger nervesystemet, løsner spændinger og påvirker kredsløbet og de indre organer. Der vil også indgå øvelser i flow samt dybe stræk, som smidiggør bindevævet og afbalancerer meridianbanerne.

Gennem øvelserne styrker vi både den fysiske og den mentale sundhed. Det betyder, at der også indgår åndedrætsøvelser, kropsskanning, korte meditationer og mindfulness øvelser, hvor vi træner at være tilstede i det nuværende øjeblik med en ikke-dømmende indstilling.

Undervisningen er afvekslende fra gang til gang, så vi kommer hele vejen rundt med fordybelse i forskellige områder.  Øvelserne kan udføres på forskellige niveauer så der tages hensyn til deltagernes forskellige styrker og udfordringer.

Medbring selv yogamåtte, drikkedunk, tæppe og pude. Hvis du selv har yogablokke, bælte, yogapølle eller meditationspude, så ta’ også det med.
Løs påklædning, som du kan bevæge dig i.


Inge Strandby er erfaren voksenunderviser i folkeoplysningen, på højskoler og pædagogseminarie.
Jeg underviser på flere forskellige bevægelseshold: rytmisk, blidt, yoga, dans og drama.

Jeg er uddannet på Dansk Center for Mindfulness ved Århus Universitet. Uddannelsen er på master niveau og indeholder  instruktøruddannelse i det evidensbaserede program: MindfulnessBaseret Stress Reduktion, MBSR. Programmet har taget yoga og meditation ud af den religiøse kontekst og tilpasset det til vores vestlige kultur. Programmet bygger på videnskabelige undersøgelser og er udviklet på universiteter gennem mere end 40 år. Det indeholder træning af fysisk og mental sundhed, som forebygger og reducerer stress, angst og depression. I uddannelsen indgår bl.a. Hatha yoga, meditation og kommunikation.
Desuden har jeg en pædagogisk uddannelse, BA i Dramaturgi og en kropsterapeutisk uddannelse og en masse kurser indenfor bevægelsesområdet.