Skip to content

Grafik-kursus

Grafik-kursus

Grafik er dybt fascinerende. Man ridser, snitter eller tegner i en plade, valser eller indgnider farven, og overraskende billeder opstår. Det er altid et magisk øjeblik, når plade og papir køres igennem pressen, og man løfter og ser resultatet!
Du bliver introduceret til collografi (paptryk), linoleumstryk, plantetryk og radering i plexiglas. Vi vil arbejde legende og eksperimenterende og måske blande de forskellige teknikker.
Alle er velkomne, uanset forudsætninger.
Påregn udgifter til materialer, der kan købes på kurset
Er du i tvivl om noget, så skriv til kirstenhesselager@gmail.com

Da vi arbejder i kunstnerens eget værksted, er der kun plads til 6 deltagere, så tilmeld dig hurtigt!