Skip to content

Akvarelboost

Et par intensive dage med mange forskellige akvareløvelser.
Måske har du malet akvarel før, men er gået i stå. Kom og bliv inspireret til nye måder at bruge dine farver.
Eller brug et par dage på at finde ud af, om det er noget for dig at male akvarel.
Akvarelfarver kan bruges på mange måder med mange forskellige udtryk. Her slipper vi farven fri.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 28.03.2025 14:00-17:00 Værksted Kirsten Hesselager Kirsten Hesselager
2 Lørdag 29.03.2025 11:00-15:00 Værksted Kirsten Hesselager Kirsten Hesselager
Underviser

Kirsten Hesselager

Jeg er uddannet på Det Fynske Kunstakademi i 1984-90 og senere på Odense Seminarium. Jeg har undervist i aftenskole og folkeskole i mange år.
Jeg arbejder selv med maleri og grafik, jeg er især interesseret i at eksperimentere med grafikken og undersøge nye udtryk gennem kombination af forskellige trykteknikker, såsom linoleum, collografi og plantetryk.
Også indenfor maleriet eksperimenterer jeg med materialerne og blander gerne olie, akvarel og tegning på både lærred og papir.
Jeg holder af vekselvirkningen mellem min egen billedskaben og undervisning indenfor grafik, tegning og maleri for både børn og voksne.

Jeg er medlem af Billedkunstnernes Forbund, Kvindelige Kunstneres Samfund og Fyns Grafiske Værksted.