Skip to content

Den glade enke 2.0

Operette i Operaen

Her får du muligheden for at opleve Lehárs operette Den glade enke, som er pakket med eviggrønne hits. Vi oplever musikken i en moderne og morsom gendigtning af Adam Price og en forrygende iscenesættelse af Kasper Holten.
Den prisbelønnede forfatter, Adam Price, og teaterchef Kasper Holten, har skabt en ny version af Lehárs operette-evergreen, Den glade enke, der revser deres egen elskede teaterverden.
Originalens ambassadefester er blevet henlagt til et økonomisk udsultet, moderne og let genkendeligt dansk kulturliv. Som i originalen er der stadig masser af intriger i luften og lumre affærer i krogene, mens vores selvudstillende tid bliver spiddet i en ætsende og underholdende satire.
Teaterdirektør Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra den ombejlede enke Hanna Glawari, der i denne version har sin store arv efter en velhavende jysk svineproducent. De berømte grisetter bliver aldrig helt det samme efter Hannas store fest hjemme i grisestalden.
Lydsiden til morskaben er naturligvis Franz Lehárs vidunderlige musik, hvor ørehængerne står i kø, og dansere bidrager til den fejende flotte og hæsblæsende fest.

Motionér smilebåndene og forkæl øregangene, når Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et stjernespækket solisthold fortolker Lehár-hits som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.

Den glade enke 2.0 synges på dansk med danske overtekster på sangene og engelske overtekster på dialog og sange.

Inden forestillingen nyder vi en kop kaffe og med kage og herefter begiver vi os til Operaen, hvor vi skal se den tre timer dejlige operette, som starter kl. 15.00. Efter forestillingen kører vi retur og undervejs serveres der en sandwich i bussen.

Inkluderet i prisen:

    Buskørsel
    1 x A-billet
    1 x sandwich på hjemturen.
    Eftermiddagskaffe og kage
    Repræsentant GIBA Travel

Opsamling:
Kl. 12.30 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej
Kl. 13.00 – Nyborg Banegård

Hjemkomst Nyborg ca. kl. 21.00

Ved tilmelding til kulturture, udflugter og rejser frafalder vores almindelige afbestillingsregler. Tilmeldingen er bindende med det samme, og betalingen refunderes ikke uanset, hvordan afbud gives. Det er i stedet den tekniske rejsearrangørs afbestillingsregler, der er gældende. Det er GIBA Travel der er teknisk rejsearrangør på denne tur/rejse. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i programmet.

Information

  • Dato 01.06.2025-01.06.2025
  • Adresse Bustur

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 01.06.2025 13:00-21:00 Bustur Giba Travel

Giba Travel

Bag det fynske rejsebureau Giba Travel står Gina Banke, som selv er en erfaren guide og foredragsholder.

GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera, krydstogt og gourmet til et modent publikum.
Rejserne er med oplevelser ud over det sædvanlige og med et højt fagligt indhold.
GIBA Travel benytter sig af erfarne rejseledere med en faglig viden inden for området.
”Det er ren forkælelse og godt tilrettelagte og varierede programmer,” siger mange, der har rejst med GIBA Travel siden begyndelsen. Og noget er der om snakken!
Gina Banke mener, at alle engang imellem har brug for at blive forkælet på den ene eller anden måde:
Få fast chauffør, udflugter med guider, kulinariske oplevelser, ny viden om kultur og historie og se og oplev
noget, du ikke finder andre steder. Noget, der er skønt at glæde sig til, dejligt, mens det varer, og rart at tænke tilbage på.