Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Bente Klarlund: Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance

Bente Klarlund: Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance

Bente Klarlund: Dit magiske IMMUNsystem – et liv i sund balance

Med udgangspunkt i sin bog “Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet“ gør Bente Klarlund Pedersen op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og hun forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker jeres sundhed. Du kan nemlig selv gøre en masse for at skabe sund balance.

Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet.

Bente tager udgangspunkt i sit eget liv som forsker og fortæller, hvordan livsstil og livsindstilling påvirker dit immunsystem og din generelle sundhed. Alle hendes råd er baseret på forskning tilsat lidt sund fornuft.

Dr. med. Bente Klarlund, overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet, og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed.

Filtrér