Skip to content
Landskabsportræt af det skæve tårn i Pisa

Italiensk

Lær italiensk fra bunden eller genopfrisk gloserne - italienskundervisning hos FOF Køge Bugt

Drømmer du om at tale flydende italiensk? Måske kunne du tænke dig at beherske de basale gloser og ord, så du lettere kan begå dig på din ferie? Hos FOF Køge Bugt kan du gå til italienskundervisning og dykke ned i italiensk sprog og kultur. På italienskkurserne bliver du undervist af dygtige og erfarne undervisere, som giver dig værktøjerne til at mestre sproget. Få bedre styr på din grammatisk, udvikl dit ordforråd og bliv mere sikker i at tale sproget. Vi tilbyder hver sæson italienskkurser på flere niveauer for både begyndere og øvede. 


Er du begynder og ønsker at lære sproget fra bunden, kan du med fordel tilmelde dig italienskundervisning på niveau 1. Her kan du lære italiensk fra bunden, hvor vi fokuserer på lettere grammatik og udvikler dit ordforråd, samt overskuelig og let samtale. Har du tidligere haft italienskundervisning og ønsker at træne dig selv mere, er niveau 2-3 passende. her arbejder vi primært med samtaletræning, grammatik, udtale og ordforråd, og du får rig mulighed for aktivt at bruge sproget så du er klædt godt på til ferien eller jobsamtalen. 


Hvilket niveau skal jeg vælge?

Vi har lavet en guide til dig med udførlige beskrivelser af niveauerne på vores sprogkurser – se niveaubeskrivelserne her. Du er også meget velkommen til at kontakte den enkelte underviser for at høre nærmere om niveauet på et specifikt hold.

 

Er der ingen kurser nedenfor, eller er de allerede startet, er du velkommen til at kontakte os for evt. overskydende pladser på de igangværende hold.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på kogebugt@fof.dk eller tlf. 5665 5322.

Filtrér