Skip to content
Closeup af portræt af ung mand

Maleri - olie og akryl

Maleri - olie og akryl

Hvad er det for nogle billeder du har på din indre nethinde? Er der noget i dine omgivelser du gerne vil afbilde i maleri? Eller er du på en eller anden måde bare nysgerrig på maleriets muligheder? Så er det her kurset for dig!

I løbet af vores sessioner, vil underviser Malik Andersen gøre dig klogere på forskellige teknikker og tilgange til maleri, og hvordan du kan udvikle dine idéer, og det du observerer til interessante billeder. Vi maler efter opstillinger, selvportrætter, portrætter af hinanden og andre øvelser. Det at SE og observerer vil være centralt, samt hvordan farve, form og tegning kan bruges i maleriet.

Vi skal bl.a. øve os i at se farver og former, og levendegøre dem i maleriet. Om det er stilleben, portræt, abstraktion eller noget helt fjerde som interesserer dig, vil du få tips og trips til at fremme din process. Kurset er for dig, som ønsker at udvikle dit maleri såvel som dig der ønsker at komme i gang og nyde fordybelsen. Begyndere såvel som øvede er velkomne.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Filtrér