Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

strikkede sandwichkanter i gult garn

Strik "sandwich-kanter" - workshop

Strik "sandwich-kanter" - workshop

Hvad er egentlig ‘sandwich-kanter’? Det er de dobbelte kanter, som skjuler den grimme række af masker, som man har samlet/strikket masker op langs.

Kom og vær med til 3 timers workshop, hvor du lærer at strikke disse flotte kanter på dit strik, i fx stolper på trøjen og i halskanten. Noget af det vigtigste på strikketøjet er nemlig den endelige finish. Dit store arbejde med at strikke bør belønnes med et smukt resultat. På workshoppen får du også andre gode tips og tricks til flot finish på dit strik. Underviser, Charlotte Kofoed Westh giver dig desuden adgang til egne opskrifter uden beregning.

Værd at vide
Det er en forudsætning at du er en øvet strikker.

Medbring følgende: En 15 x 15 cm stor firkant i glat ret. Den skal være strikket på 4 mm pinde og i garn der passer til pindestørrelsen. Medbring en 3,5 mm hæklenål, samt 3 x 4 mm rundpinde (gerne 40 cm længde) og garn, der matcher ‘firkanten’ i rillestrik.

Der bydes på kaffe og te undervejs.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Filtrér