Skip to content
Flettede julehjerter med motiver og mønstre

Flet julehjerter med motiver og mønstre - familieworkshop

Alle kender det traditionelle danske julehjerte, men ikke alle kan flette det. På kurset lærer I først at flette et enkelt julehjerte med 3*3 felter. Herefter går vi videre til spændende variationer med flotte motiver og mønstre, og der uddeles skabeloner til en række af disse hjerter.

Værd at vide
Kurset henvender sig til familier med børn på min. 12 år.

I skal selv medbringe blyant, lineal, papirsaks, en smal pincet samt gerne en passer. Til de mere finurlige hjerter kan med fordel benyttes skalpel, skæreunderlag, stållineal og cirkelskærer.

Hvis du selv har nogle af disse remedier, må du gerne medbringe dem - og ellers kan de lånes på kurset, hvor også glanspapir i alskens farver stilles til rådighed.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 16.11.2024 10:00-13:00 Hvalsø Østergadecenter Jes Lottrup Knudsen
Underviser

Jes Lottrup Knudsen

Uddannelse:
Jes Lottrup har fra barnsben flettet julehjerter, og har gennem årene udviklet en dyb ekspertise indenfor håndværket. Med over 1000 julehjerter i forskellige motiver og former har han skabt en imponerende portefølje. Jes' evne til at designe og udvikle nye variationer af julehjerter vidner om hans glæde ved innovation og kreativitet i at flette julehjerter.

Undervisererfaring:
Jes har en omfattende undervisererfaring, og har undervist på forskellige platforme, herunder Nationalmuseet, hvor han har delt sin viden og passion med mange elever. Senest har han også undervist på aftenskole, hvor han fortsat inspirerer og lærer fra sig i det traditionelle håndværk.

Andre faglige kvalifikationer:
Jes har sammen med sin bror udgivet fire bøger om julehjerter, som er alment anerkendt for deres unikke designs og kreative tilgang til det gamle håndværk. Bøgerne, "Julehjerter" (Borgen, 1975), "Julehjerter i andre former" (Borgen, 1976), "Julehjerter på mange måder" (Klematis, 1996) og "Julehjerter i finurlige former" (Klematis, 1998), er eksempler på Jes' dygtighed og dedikation til kunsthåndværket.