Skip to content
Closeup af håndlavede flødeboller med smagfuldt skum

Lær at lave lækre flødeboller - workshop for børn og voksne

Tag mor, far eller bedsteforældre med i køkkenet, og få en enestående mulighed for at lære at lave lækre og smagfulde flødeboller fra bunden. Du får rig mulighed for at blive bekendt med smagssammensætning i både skummet og bunden – uden de nødvendigvis er den samme, chokoladetemperering sprøjteteknik og meget mere.

Tidligere danmarksmester Nicolaj Wium guider til den perfekte og unikke flødebolle, uanset om du har tidligere erfaring eller bare drømmer om at lave lækre flødeboller – alt sammen i hyggelige omgivelser og med tid til at nørde.

Værd at vide
Medbring: forklæde, viskestykke, karklud samt beholder til dine færdige flødeboller

Råvareomkostninger af kr. 100,- pr. person må påregnes og afregnes direkte emd underviseren.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Information

  • Dato 22.10.2024-22.10.2024
  • Adresse Brohuset, Ishøj
    Vejlebrovej 45
    2635 Ishøj
  • Lokale Køkken
  • Bemærkninger Prisen er for 1 voksen + 1 barn. Råvareomkostninger kr. 100 pr. person afregnes direkte med underviseren. Medbring forklæde, viskestykke, karklud samt beholder til de færdige produkter. Hvis du er berettiget til tilskud fra Ishøj kommune, bedes du kontakte FOF Køge Bugt, så vi kan sikre, at du får tilsendt en tilskudsblanket.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 22.10.2024 16:30-20:00 Brohuset, Ishøj Nicolaj Wium
Underviser

Nicolaj Wium

Uddannelse:
Nicolaj Wium er uddannet Civil Ingeniør i Kemi, men har de seneste 20 år været selvstændig som selvlært chokoladekreatør. Nicolai værdsætter chokolade i høj kvalitet og har sin “egen smag” i form af fyld af ren trøffel. I hans øjne er der ikke meget, som kan overgå en perfekt tempereret og helt blank chokolade og fløjsblød trøffelcreme.

Underviererfaring:
Nicolaj har de seneste fem år været tilknyttet FOF som underviser både i Køge Bugt, på vestegnen, i København og Nordsjælland, men har undervist i fylde chokolade de sidste 10 år. Han er desuden biavler med kunststof-bistader og over 60 stader.