Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Bliv en del af et dejligt fælleskab hvor vi synger og styrker både livskvalitet og hukommelse. FOF Køge Bugts demenskor er måske noget for dig?

Demenskor: Sang og Samvær

Demenskor: Sang og Samvær

Koret er arrangeret i samarbejde med Alzheimerforeningen

Har du lyst til at opleve musikkens kraft og deltage i et fællesskab, der styrker både hukommelse og livskvalitet? Vores demenskor er et særligt tilbud til mennesker med en demenssygdom og deres pårørende. Musik har en unik evne til at vække minder og følelser, og gennem fælles sang kan deltagerne stimulere deres hukommelse og skabe positive oplevelser.

I koret handler det ikke om præstation, men om at være til stede i musikken og fællesskabet. Sangene vil være velkendte og udvalgt med fokus på glæde og genkendelighed. Deltagelse i koret kan medvirke til at reducere stress, fremme trivsel og skabe nye sociale relationer.

Værd at vide
Koret er åbent for alle med interesse i at synge og være en del af et trygt og inkluderende fællesskab. Kom og vær med til at opleve musikkens positive indvirkning!

Pårørende er mere end velkomne og deltager gratis.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Filtrér