Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Kom med til et hyggeligt træningsfællesskab for mænd og gør noget godt for din krop og dig selv

Herregod Yoga

Er du mand og nysgerrig på yoga, men har aldrig taget det sidste skridt? Eller har du tidligere prøvet yoga og vil gerne tilbage? Så har du nu muligheden for at deltage i et herrehold, uanset om du er nybegynder eller erfaren. Det er ligegyldigt, om du kan nå dine tæer, holde balancen eller sno dig som en kringle. Vi fokuserer på smidighed, ro og balance, som forbedrer dit generelle velvære og kan supplere din øvrige træning inden for andre sportsgrene. Du kan også forvente en god træning, der giver sved på panden.

Vores mål er at opnå større kropsbevidsthed, smidighed, ro og balance. Vi starter hver klasse med en kort meditation for at slippe dagens stress og finde ind i yogaens mentale frikvarter. Herefter arbejder vi med solhilsner og klassiske yogastillinger, hvor sammensætningen varierer fra gang til gang. Hver session afsluttes med afspænding. Stemningen er afslappet og sjov med plads til smil og grin, samtidig med at vi respekterer yogaen og hinanden.

Værd at vide
Medbring dig selv i behageligt tøj du kan bevæge dig i, samt en flaske vand.

Hvordan kommer jeg derhen? Vores forløb og hold i Roskilde tilgås med indgang fra Schmeltz Plads. På Schmeltz Plads er der gratis parkering 2 timer, men du skal sætte appen Easy Pay alligevel. Bus 202A-205-206 standser lige udenfor i Borchsgade ved Meny. Ankommer du med tog er der ca. 8 minutters gang fra Roskilde St.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 19.09.2024 19:40-21:10 EVASRO - YoPi-Center Roskilde Lene Nørgaard
2 Torsdag 26.09.2024 19:40-21:10 EVASRO - YoPi-Center Roskilde Lene Nørgaard
3 Torsdag 10.10.2024 19:40-21:10 EVASRO - YoPi-Center Roskilde Lene Nørgaard
Se alle Se færre

Lene Nørgaard