Skip to content
Hatha Yoga - indre stilhed FOF Køge Bugt

Hatha Yoga - indre stilhed

Hatha Yoga handler om at skabe balance mellem krop og sind. Ro i kroppen giver ro i tankerne, og ro i tankerne giver ro i kroppen. På yogamåtten giver du din krop taletid og lærer hvordan du bedre kan lytte til dens signaler. Livet på yogamåtten giver dig redskaber til at leve med større opmærksomhed og nærvær i alle livets situationer. 

Vi kombinerer dybe, blide yogastræk fra den klassiske Yoga med Hatha Yoga-øvelser, der på dynamisk og kraftfuld vis udrenser affaldsstoffer, åbner vejrtrækningen. Hermed øger du forbrænding og energiniveau. Vi arbejder også med koncentrations- og vejrtrækningsøvelser. Du vil lære hvordan du med vejrtrækningen kan selv-regulere energi og stemning i kroppen Her får du værktøjer til selvudforskning og indre frigørelse. Hatha Yoga giver dig fornyet energi, øger evnen til at slippe stress og mærke øget velvære.

Hver gang afsluttes med afspænding og indre stilhed. I stilheden giver du plads til at finde dit eget potentiale, forkæle dig selv og give dig selv egenomsorg.

Værd at vide
Kurset henvender sig både til nybegyndere og øvede yogier, som ønsker at forfine og fordybe deres yogapraksis.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 10.09.2024 17:20-18:50 Skellet, Køge Dorte Jensen
2 Tirsdag 17.09.2024 17:20-18:50 Skellet, Køge Dorte Jensen
3 Tirsdag 24.09.2024 17:20-18:50 Skellet, Køge Dorte Jensen
Se alle Se færre
Dorthe Jensen, underviser i bevægelse og sundhed hos FOF Køge Bugt
Underviser

Dorte Jensen

Uddannelse:
Dorte er uddannet homøopat fra London Centre for Homeopathic Education, hvor hun er certificeret i både den Klassiske & Praktiske Homøopati. Hun har siden suppleret med uddannelse som insulinresistent terapeut ved The Institute of Nutritional Endocrinology i USA. Dorte har arbejdet med homøopati siden 2004 og har stort erfaringsgrundlag i arbejdet med mennesker fra forskellige baggrunde og kulturer.

Undervisererfaring:

Dorte har mange års erfaring med undervisning i Mindfulness gennem FOF og egne kurser. Gennem sit arbejde som homøopat er hun klædt godt på til at tage dig gennem din personlige meditationsproces, hvor du lærer dig selv at kende. "Jeg vil altid møde dig der, hvor du er som menneske. Jeg elsker at arbejde med sindet og de uanede kræfter og talenter vi ikke selv ved, vi besidder. Min omsorg for dig som midtpunkt og min entusiasme gør mig til en transformator til forandring".

Andre faglige kvalifikationer:
Dortes ubestridte styrke ligger i at skabe forandring i det individuelle menneskes liv. 
Læs mere om Dortes egen rejse, historie og baggrund her.