Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Workshop i Restorativ Yoga i Køge

Restorativ Yoga - Workshop

Restorativ Yoga er blide, støttede ryg-, side- eller maveliggende stillinger, som hjælper dig med at genoprette din fysiske, mentale og emotionelle balance og opnå dyb afspænding og healing indefra og ud. Det er dit frirum til at vende opmærksomheden indad, mærke dig selv og dine behov og få en velfortjent pause fra ydre påvirkninger, krav og forventninger.

Restorativ yoga er ikke-aktiv yoga. Kroppen understøttes med puder, pøller og tæpper, så du får mulighed for at slippe spændinger, ubalancer og stagneret energi. Restorativ yoga kan således bl.a. hjælpe dig til mere indre ro, mindre stress, mere energi og overskud, øget kropsbevidsthed og forbedret nattesøvn. Det er med andre ord yoga i hvile med fokus på at skabe mest muligt ro og rum til restitution for krop, sind og sjæl.

Værd at vide
Du behøver ikke at vide noget om yoga eller restorativ yoga for at deltage på denne workshop. Alle kan være med og er hjerteligt velkomne.

På denne workshop har vi adgang til al det udstyr, vi skal bruge i undervisningen. Du må dog meget gerne medbringe et blødt, aflangt tørklæde, et par varme sokker og måske en ekstra trøje, da din krops temperatur kan falde lidt under dyb afspænding.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

  • Dato 24.11.2024-24.11.2024
  • Adresse Den Hvide By, Køge
    Støberivej 1
    4600 Køge
  • Lokale sal b
  • Bemærkninger Deltagelse på dette hold kræver, at du underskriver en erklæring om behov for hensyntagende og individuel undervisning. Du må dog meget gerne medbringe et blødt, aflangt tørklæde, et par varme sokker og måske en ekstra trøje, da din krops temperatur kan falde lidt under dyb afspænding. Efter workshoppen kan du fortsætte med en ugentlig Restorativ pause på ét af Evelys ugentlige hold i Roskilde.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 24.11.2024 11:00-13:00 Den Hvide By, Køge Evely Joelle Lenora Thaysen
Evely Thaysen, bevægeunderviser ved FOF Køge Bugt
Underviser

Evely Joelle Lenora Thaysen

Uddannelse:
Evely Thaysen har over 10 års undervisningserfaring i krop & bevægelse med afsæt i en række forskellige uddannelser som bl.a. Pilatesinstruktør, Kropsterapeut, Yoga Nidra instruktør & Restorativ Yoga lærer.

Undervisererfaring:
Evely underviser på mindre hold med ro og rum til fordybelse for den enkelte.

Andre faglige kvalifikationer:
For Evely er alle kroppe unikke og har brug for noget forskelligt, og som din underviser er hun derfor særligt optaget af de små justeringer, der skaber den store forskel for dig og din krop.

Selvudvikling i samklang med Krop & Sjæl er omdrejningspunktet i hendes undervisning og virke.