Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.
Det er blevet december, så vi finder vanterne frem og går på opdagelse i centrum af det juleudsmykkede København, nærmere betegnet på Kongens Nytorv, kombineret med et besøg på Magasin du Nord Museet med omvisning og fortælling om husets historie, og ikke mindst julen.
Vi starter den lille udendørs rundtur på Kongens Nytorv, også kaldet Krinsen, opført af Kong Christian 5. i 1670. En plads fyldt med historiske huse og smukke palæer – endda et tidligere slot. Det er også her vi finder nordens første rytterstatue – der har gået så grueligt meget igennem, en ambassade – lidt udover det sædvanlige, og et femstjernet hotel – med en helt speciel juletradition på facaden. Efter turen rundt og de mange historier, lander vi ved den majestætiske og nok så kendte bygning, Magasin du Nord.
Udover, at huset strækker sig over mange etager og m2 med et stort udvalg af julevarer, så har det også en lang historie med forbillede i stormagasinerne Le Printemps og La Fayette i Paris. Et varehus med stolte traditioner, ikke mindst ved juletid, der har udviklet sig i takt med tiden, hvilket en velbevaret samling, sikret af Wessel & Vetts Fond, viser på allerbedste vis. Derfor skal vi også på besøg på det lille Magasin du Nord Museum, hvor rundviser og museumsinspektør Britta Smits står klar til at give os en nostalgisk og oplysende rejse tilbage til Magasin husets tilblivelse på Kongens Nytorv, og museets enestående samling af genstande og dokumenter fra en lang tidsperiode.
Så kom med til et nostalgisk indblik i Magasins historie og mærk julestemningen på Kongens Nytorv.
Værd at vide
Mødested: Det Kongelige Teater, Kongens Nytorv 9, København K tæt på Metrostation Kongens Nytorv
Arrangementet inkluderer udendørs guidet rundvisning, og en særrundvisning af museumsinspektør Britta Smits på Magasin du Nord Museet.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.