Skip to content
Tufting med Danella-nål

Tufting/smyrna med Danella-nål

Idéer til inspiration - Lær at tufte hos FOF Køge Bugt

Eksempler på underviserarbjeder.

At sidde med sine garnrester og tufte små billedvægtæpper eller tæpper til gulvet er blevet det helt store hit. Og med god grund! Måske du har set nogle af de farverige tæpper i alle former, størrelser og farver på TikTok?

Dette begynderkursus er til dig, som ønsker at lære, hvordan du kommer i gang med at bruge en danella-nål samt hvordan du færdigmonterer dit arbejde.

Det er heldigvis ikke svært at gribe an, men det kræver du holder tungen lige i munden. Når du har lært teknikken, kan du lave fine billedtæpper, hvor du giver den gas med farver og mønstre – og samtidig får du måske brugt dine garnrester fra strikkekurven.

Det er en hyggelig lille syssel, som ikke fylder meget i hjemmet. Men som kan pryde og pynte - både til dig selv og som gave. Du skal bruge den særlige danella-nål, der kan købes på kurset, og garnrester i alle mulige tykkelser og farver (dog højst svarende til pinde nr. 4), noget stof til at tufte på, samt en ramme.

Kurset er en oplagt gaveidé til den kreative veninde, nabo, kæreste eller kollega.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Idéer til inspiration - Lær at tufte hos FOF Køge Bugt

Information

  • Dato 03.11.2024-03.11.2024
  • Adresse Kildegården - Oplysningens hus
    Kildegården 1-15
    4000 Roskilde
  • Lokale Lokale 216 (1. sal – syning)
  • Bemærkninger Underviseren medbringer alle materialer til kurset, hvilket inkluderer stof, træramme, Danella-nål, garn og montagematerialer. Udgigter kr. 250,- afregnes direkte med underviseren på kurset. Efter kurset har du mulighed for at købe din egen Danella-nål til 650 kr. Kurset foregår i Roskilde

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 03.11.2024 11:00-15:35 Kildegården - Oplysningens hus Gitte Elbæk
Gitte Elbæk, underviser i kreative fag hos FOF Køge Bugt
Underviser

Gitte Elbæk

Uddannelse:
Gitte Elbæk er uddannet håndarbejdslærer i 1983 fra håndarbejdsseminaret i Kerteminde, og har siden arbejdet som efterskolelærer i 38 år med kreative håndarbejdsfag, dansk og tysk.

Undervisererfaring:
Gitte har efter flere års drømme nu kastet sig over kunsten at tufte, og forkærligheden for det unikke håndværk ligger til hendes familie. Gittes far lavede nemlig små gulvtæpper af garnrester med en Smyrna-nål, som efterfølgende er gået i arv. Gitte underviser i tufting for begyndere og lettere øvede hos FOF Køge Bugt.