Skip to content
Tag med på opdagelse på DSBs gamle matrikler, og find en oase midt i Københavns pulserende liv

Jernbanebyen, Boligværkstedet og Banegaarden

- på opdagelse med Frederik Lindskov i byens nye rum

Du har sikkert hørt om de mange spændende ting der sker i Jernbanebyen. Arkitektfirmaet Cobe har vundet opgaven, der skal forvandle DSB's gamle centralværksted til Danmarks grønneste bydel. Her genoplives håndværkerånden i form af atelierer, workshops og orangerier fyldt med lokale kunstnere og iværksættere. Her kommer til at bo masser af mennesker omkring en stor grøn park. Her kommer fodboldbaner, en folkeskole og et helt fletværk af cykelstier der forbinder bydelen med såvel Sydhavn og Vesterbro som Carlsberg Byen og indre by. Byggeriet ventes at starte i foråret 2025, men allerede nu myldrer stedet med liv og spændende tiltag.

Kom med på en veloplagt byvandring fra foden af ’Bymilen’ ved Bjarke Ingels' Kaktustårne, den spritnye fjernbusterminal og Nexus CPH. Herfra går vi forbi Trafiktårn Øst, den gamle drejeskive, Metroens klargøringscenter og den historiske Skydebrohal. Fra de ikoniske vandtårne går vi et smut forbi Spor 10; et gammelt toldpakhus som – i lighed med resten af området – for en stund er forvandlet til pulserende byrumslaboratorium for en masse unge mennesker. Vi går forbi Lokomotivværkstedet, der for nuværende danner rammen om et ofte lukke messecenter, men som i fremtiden vil åbne sig op som et sted for alle – lidt som en opskaleret udgave af Torvehallerne.

Vi besøger den markante arkitekturpavillon ’Living Places’ fra UNESCOs arkitekturtriennale, hvor bæredygtigt byggeri i træ pludselig får helt ny mening. Herfra er der et stenkast til studiebyen CPH Village, som netop har bæredygtighed og fællesskab som vision: 184 midlertidige studieboliger træ i en gammel frugtplantage og 10.000 studerende på venteliste siger vist det hele. Vi besøger økomarkedet Banegaarden der har til huse i ni gamle trætørrelader og slutter turen af ved Den Gule By hvor hjælpevognens idylliske tjensteboliger danner en hel lille landsby.

Værd at vide
Startsted: Under Kaktustårnene, Dybbølsbro
Slutsted: Den Gule By, Otto Busses Vej, København SV (viadukt til Enghavevej og Carlsberg St.)

Distance: 2 km.
Varighed: Ca. 2 timer 15 minutter

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

  • Dato 13.09.2024-13.09.2024
  • Adresse Se Infoboks
    Nedenfor
    0
  • Bemærkninger Mødested: Under Kaktustårnene, Dybbølsbro Slutsted: Den Gule By, Otto Busses Vej, København SV (viadukt til Enghavevej og Carlsberg St.)Distance: 2 kmVarighed: Ca. 2 timer 15 minutter

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Fredag 13.09.2024 16:00-18:00 Se Infoboks Frederik Lindskov
Frederik Lindskov, kulturhistoriker og guide hos FOF Køge Bugt
Turleder

Frederik Lindskov

Uddannelse:
Frederik Lindskov er cand.mag i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet samt uddannet billedkunstner fra Spektrum og H.C. Høyers Malerskole.

Frederiks særlige evne er at kombinere filosofi og kunsthistorie med en praktisk indsigt, således at stoffet bliver levende og let forståeligt. Han har arbejdet som tekstforfatter på reklamebureau og har som produktudvikler en hel stribe patenter bag mig. Og hans største fortrin formidlingsmæssigt er således en grundlæggende forståelse af alle trin ved kunstnerisk skabelse - fra idé og formgivning til udførelse og implementering.

Undervisererfaring:
Frederik har arbejdet som professionel omviser og foredragsholder i 15 år, og hans kunder er alt fra virksomheder og foreninger til aftenskoler såsom FOF Køge Bugt og FOF Egedal.

Andre faglige kvalifikationer:
Som billedkunstner har han en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt af flere danske asylcentre, bl.a. Avnstrup, og har udstillet i ind- og udland og er tidligere bestyrelsesformand for Kunstnernes Efterårsudstilling.