Skip to content
Mærk kulturhistoriens vingesus når vi besøger Nordisk Film Studios

Nordisk Film - verdens ældste filmselskab

I hjertet af Valby ligger verdens ældste og stadig producerende filmselskab, Nordisk Film, der siden 1906 har produceret nogle af Danmarks største film, tv-programmer, talkshows, reklamer og musikvideoer.

Tusindvis af produktioner har fundet sted i den magiske filmby, og nogle af filmhistoriens største stumfilmstjerner som Valdemar Psilander har netop været en del af Nordisk Film. Hele Korsbæk fra Matador er optaget her, og Olsen-bandens mange bedrifter har udfoldet sig både i filmbyen, men så sandelig også i nabolaget – i de omkringliggende gader og bygninger, der er brugt og inddraget som kulisse.

Så vi starter med at gå på opdagelse udenfor i det Gl. Valby, hvor vi genskaber Olsen-bandens legendariske lokationer og scener, og måske vi finder Kjeld og Yvonnes tidligere hjem, inden vi skal på særrundvisning bag kulisserne hos Nordisk Film, der åbner dørene og byder velkommen indenfor. Her kommer vi helt tæt på de historiske scener, hører sjove anekdoter om tidens største skuespillere og produktioner, og genser filmklip og kostumer fra Olsen Banden, Huset på Christianshavn og Matador. Desuden venter en helt ekstraordinær nyskabelse i et af studierne.

Så kom med til et stykke kulturhistorie og mærk områdets helt specielle filmmagi i efterårsferien.

Værd at vide
Mødested: Valby Tingsted, Valby Langgade, 2500 Valby ved de tolv sten i rundkreds

Arrangementet inkluderer udendørs rundvisning i nærområdet og særrundvisning på Nordisk Film. Bemærk! Rundvisningen er desværre ikke egnet for kørestolsbrugere bl.a. pga. trapper.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

  • Dato 17.10.2024-17.10.2024
  • Adresse Se Infoboks
    Nedenfor
    0
  • Bemærkninger Mødested: Valby Tingsted, Valby Langgade, 2500 Valby ved de tolv sten i rundkreds. OBS! Rundvisningen er ikke egnet for kørestolsbrugere pga. trapper

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 17.10.2024 11:00-13:30 Se Infoboks Marianne Bentzen
Marianne Bentzen er rundviser hos FOF Køge Bugt
Underviser

Marianne Bentzen

Uddannelse:
Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer inden for det private og er desuden uddannet guide med mange udflugter i bagagen til fods og i bus.

Undervisererfaring:
Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Og som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være velforberedt og en god formidler. Marianne finder mange spændende kulturskatte; har gode samarbejdspartnere og udfører sine guidede ture i et energifyldt tempo.

Marianne Bentzen laver guidede rundvisninger hos FOF Køge Bugt med stort engagement, og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte. Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.