Skip to content
Musikforedrag om Mendelssohn-Bartholdy i FOF Nordsjælland efterår 2022

Musikforedrag - Frans Liszt

Musikforedrag - Frans Liszt

Franz Liszt har i Danmark længe været nedvurderet og kritiseret for kun at komponere klaverflødeskum for pianister med 12 fingre. Det er forkert!

Liszt har komponeret symfonier – den betydeligste er Faustsymfonien, som af en musikforsker er kaldt "Den romantiske symfoni" – hans klaversonate i h-mol er betegnet som den betydeligste klaversonate efter Beethoven, og oratoriet "Christus" som det største og betydeligste oratorium i1800-tallet. 

Hvad ikke mange ved er, at han også har komponeret kirkemusik i stort omfang, en lang række betydelige Lieder, orgelmusik og en enkelt opera, som han komponerede som 13-årig.

Han var en fremsynet komponist, som forudså musikkens udvikling i det 20. århundrede (han døde i 1886), og sent i sit liv komponerede han klaverstykket "Bagatelle sans tonalité" – Bagatel uden toneart. 

Mogens Wenzel Andreasen er Liszt-fan og har med sit amatørkor opført et af Liszts kirkelige værker for første gang i Danmark – nu er det et standardværk i påskeugen – og han har skrevet den eneste danske biografi om Liszt og glæder sig til at overbevise jer om Liszts storhed!