Skip to content

Yin yoga og dybdeafspænding

Yin Yoga er en stille og meditativ yogaform med fokus på dyb aspænding af krop og sind.
Yin Yoga arbejder dybt i kroppen. Vi bevæger os langsomt, stillingerne er passive og holdes i 3-6 min. Dermed kan bindevævet smidiggøres, og nervesystemet får mulighed for at falde til ro.  
Derudover trækker Yin Yoga på principper fra traditionel kinesisk medicin, og der er således også fokus på at forbedre og balancere energiflowet i kroppen. Hver undervisningsgang vil typisk have et tema eller et særligt fokusområde, og vi slutter altid af med en guidet dybdeafspænding.

Medbring: yogamåtte, 1-2 tæpper, yogablokke, yogabælte (eller et langt halstørklæde) og dejligt varmt tøj.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 09.01.2025 10:45-12:15 Pilegårds Allé 1 Maj Lindegård
2 Torsdag 16.01.2025 10:45-12:15 Pilegårds Allé 1 Maj Lindegård
3 Torsdag 23.01.2025 10:45-12:15 Pilegårds Allé 1 Maj Lindegård
Se alle Se færre

Maj Lindegård

Jeg elsker yoga, og jeg elsker at undervise i yoga! Jeg har praktiseret yoga, afspænding og meditation i mange år. Klassisk yoga og hatha flow yoga er min primære baggrund, men jeg er også meget inspireret af sansebaserede og kropsterapeutiske tilgange til yoga. Jeg har en 1-årig hatha flow yogalæreruddannelse fra Nordisk Yoga, samt diverse efteruddannelser, og siden 2019 har jeg undervist ugentlige hold flere steder på Fyn.
Kendetegnende for min undervisning er plads til forskellighed, præcision i instruktionerne og rum til fordybelse.