Skip to content
Kom med på 10 aktuelle udstillinger sammen med kunsthistoriker Alice Fanøe

10 aktuelle udstillinger

1. C. A. Jensen
Med sit store talent for at fange personlighed og menneskelighed var C. A. Jensen den førende portrætmaler i den danske guldalder – indtil han faldt i unåde hos flere af sine kunder, der følte sig udleveret og gået for nær.
Mødested: Frederiksborg Slot. Hillerød.

2. Against All Odds
De brød grænser, opnåede succes og gled siden ud af historien. Malerier af nogle af de mest markante nordiske kvinder i kunsten fra 1870-1910. Forholdet mellem køn og magt i tiden.
Mødested: Statens Museum for Kunst. Sølvgade 48-50. Kbh K.

3. Kai Nielsen
Kai Nielsens store skulptur Vandmoderen i Glyptotekets Vinterhave er svær at overse. Udstillingen viser en række af hans øvrige værker og sætter dem i relation til den europæiske kunsthistorie. 
Mødested: Glyptoteket. Dantes Plads 7. Kbh V.

4. Jeg er ild og vand - Ursula Reuter Christiansen
Ursula Reuter Christiansen er en af de betydeligste kunstnere i Danmark. Hun søger svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi være mennesker i en verden, hvor håb og mod konstant udfordres af grusomhed og fortvivlelse.
Mødested: Arken. Skovvej 100. Ishøj.

5. I krig og kærlighed
De japanske træsnit blev, efter åbningen af Japans grænser i 1868, et skattet samleobjekt for kunstnere og museer i Europa. Samuraier og smukke unge kvinder i krig og kærlighed.
Mødested: Designmuseum Danmark. Bredgade 68. Kbh K.

6. Natten
Natten har altid optaget og fascineret den menneskelige fantasi. Her får vi et blik på natten som begreb og motiv set igennem danske kunstnere fra det sene 1700-tal til modernismen i det 20. århundrede.
Mødested: Øregaard Museum. Ørehøj Alle 2. Hellerup.

7. Koloristerne
Koloristerne er en af landets ældste kunstnersammenslutninger. Det fælles udgangspunkt er arbejdet med farverne. Udstillingen viser også værker af nogle af de mest toneangivende yngre kunstnere.
Mødested: Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 1. Kbh Ø.

8. Den Danske Samling
Wilhelm og Henry Hansen samlede på kunst fra de blev gift. De første køb var af danske malere. Den danske samling rummer mesterværker fra Guldalderen op til parrets egen samtid.
Mødested: Ordrupgaard. Vilvordevej 110. Charlottenlund.

9. Bloomsbury
Bloomsburygruppen brød med Victoriatidens normer, og var med sine radikale holdninger og grænseoverskridende livsstil forløbet for vor tids debat om køn, seksuel identitet, kolonialisme og alternative livsformer.
Mødested: Nivaagaard. Gl. Strandvej 2. Nivå.

10. Mine yndlingsbilleder
Alice Fanøe arbejdede som ung kunsthistoriker på museet og er kommet der lige siden. Hun vil tale om en række af de billeder, som hun holder mest af, og som har betydet mest for hende.
Mødested: Statens Museum for Kunst. Sølvgade 48-50. Kbh K.

Værd at vide
Ret til ændringer forbeholdes.

Download program her.

Entréprisen er ikke inkluderet. Dog gives grupperabat. Husk at medbringe tilmeldingsbekræftelse.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 17.09.2024 12:30-13:30 Se oversigt over udstillinger Alice Fanøe
2 Tirsdag 08.10.2024 12:30-13:30 Se oversigt over udstillinger Alice Fanøe
3 Tirsdag 29.10.2024 12:30-13:30 Se oversigt over udstillinger Alice Fanøe
Se alle Se færre
Kunsthistoriker og omviser Alice Fanøe
Foredragsholder

Alice Fanøe

Uddannelse:
Alice Fanøe er uddannet kunsthistoriker og har gennem 30 år holdt utallige kunstforedrag, senest hos FOF.

Undervisererfaring:
Alice har stået i spidsen for en masse kunstrejser i Europa, New York og Indien og bringer en unik viden qua. hendes virke som kunsthistoriker.