Hvem kender ikke til, at haven er alt andet end den nemme og smukke have, man går og drømmer om. Dette kursus giver dig mulighed for at gøre drømmen til virkelighed. Du får inspiration og vejledning i, hvordan du kan forvandle din have fra f.eks. et vildnis eller en ubeplantet grund til en dejlig have. Hvordan en kedelig have bliver en dejlig oase- uanset størrelse. Du lærer at tegne din helt personlige og unikke haveplan med både rum, oplevelse og overordnet brug af de rigtige planter.
Værd at vide
For at få det fulde udbytte af kurset anbefales det, at man har opmålt sin have på forhånd. Vejledning hertil vil blive tilsendt til deltagerne 2 uger før kursusstart. Det er muligt at kontakte læreren, hvis der opstår spørgsmål til optegningen før og under kursusforløbet. På kursusdagen medbringes ud over papir og tegneredskaber (blyant, viskelæder, lineal, sort tusch og evt. farveblyanter) fotos af haven fra forskellige vinkler (digitalt eller papir) og også meget gerne forskellige havebøger og inspirationsmateriale.
Mht. detaljeret planteanvendelse anbefales tilmelding til Design din Drømmehave – planteanvendelse. Se også under Haveforedrag mht inspiration til planteanvendelse.
Der vil blive udleveret kursusmateriale, som koster 50 kr.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.
AnneMarie Sørensen