Skip to content
Kom med til et spændende foredrag med F16 pilot Thomas Kristensen

F16 og mig

F16 og mig

Hør Thomas Kristensen fortælle om vejen til cockpittet, om broderskabet blandt Jagerpiloterne, og om tilværelse som jagerpilot i krig og fred. Få et indblik ind i hvorledes jagerfly anvendes i moderne krigsførelse, hvilket er yderst aktuelt henset til situationen i Ukraine.

Thomas Kristensens giver et særdeles medrivende foredrag. Hans åbenhjertige fortælling om de personlige oplevelser og overvejelser ved at skulle gå i krig, giver stof til eftertanke.

Om Thomas Kristensen
Thomas Kristensen (f. 1969), med flyvernavnet MET, er opvokset på Amager. Han blev student fra Tårnby Gymnasium i 1988, og påbegyndte efterfølgende en Reserveofficers uddannelse i Hæren. Efter en tur på Sergentskolen i Sønderborg og løjtnantsskolen i Oksbøl endte han som Delingsfører ved Gardehusarregimentet. Det var her han i efteråret 1989 så en plakat for ”Pilot i Forsvaret”, som fik ham til at søge Jagerpilotuddannelsen ”inden han blev en gammel mand og fortrød det”.

I 1991 startede han på Flyveskolen på Avnø. Efter 13 måneder på Sheppard Airforce Base i Texas, graduerede han fra Euro Nato Joint Jet Pilot Training (ENJJPT) med klasse 93-05. Han kunne for første gang sætte sig i cockpittet på F-16 i 1993. Siden da har han fløjet 4000 timer i henholdsvis Eskadrille 723, Eskadrille 726, og efter F-16 nedlukning på Flyvestation Aalborg, Eskadrille 727, Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup. Han har som den eneste danske jagerpilot deltaget i alle de skarpe operationer som Flyvevåbnet har været involveret i.

Filtrér