I dette lidt uhyggelige foredrag forholder vi os til at 600.000 boliger i Danmark er truet af forskellige former for ekstremvejr - stormfloder, voldsomme eller langvarige regnskyl og stigende grundvand. Er din bolig en af dem? Truslerne kan allerede nu aflæses i faldende huspriser og stigende forsikringspræmier.
Klimaforandringerne har kun gjort husets beliggenhed endnu vigtigere. Havudsigt kan hurtigt blive til et oversvømmet eller bortskyllet hus. Et lavtliggende hus kan blive angrebet nedefra af opstigende grundvand eller et overbelastet kloaksystem. Så nu er du nødt til at indtænke storm, stormflod, vandstigninger, stigende grundvand, overfyldte kloakker og ekstremregn i beskyttelsen af din bolig. Kan havens planter og træer tåle kraftig storm, ekstrem hede med langvarig tørke? Kan planterne klare at stå med rødderne i vand, når haven er oversvømmet?
Det positive er, at du kan gøre en masse for at komme ulykkerne i forkøbet. I dette foredrag lærer du hvordan du finder ud af hvor truet din bolig er. Du lærer hvordan du kan klimasikre dit hus og du lærer hvordan du kan tilpasse din have til fremtidens vejr. Du lærer at anlægge regnbede og tørkebede.
Kom og lær hvordan du fremtidssikrer dit hus og have – det er godt givet ud!
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 06.03.2025 | 19:00-20:45 | Rønne Bibliotek | Leif Sønderberg |
Uddannelse:
Leif Sønderberg er uddannet cand. scient. og er ekspert i bæredygtighed. Han har skrevet flere bøger om emnet, ligesom han holder foredrag i hele landet, der henvender sig til de mange mennesker, der ikke rigtig ved hvad de skal gøre - eller om det overhovedet nytter noget i den store sammenhæng.
Foredragene giver masser af inspiration og ideer til at komme i gang med at leve mere bæredygtigt og yde bidrag til at forbedre verdens tilstand. For deres egen skyld og for deres børns, børnebørns og oldebørns skyld. Den gode nyhed er, at en bæredygtig livsstil faktisk kan spare dig for tusindvis af kroner. For sparet CO2 er sparede kroner og øre.