Skip to content
Håndlavede knive til den kræsne æstetikker

Knivkursus

Knivkursus

Uanset om du er jagt- og fiskeinteresseret, outdoor-typen eller bare elsker lækkert håndværk, er omgang med og forståelse for knive en del af livet. Så hvorfor ikke lave kniv og skede selv?

 

Alle deltagere får på dette weekendkursus en god baggrund for forståelsen og får fremstillet deres helt egen personlige kniv og skede, når en af landets bedste knivmagere og manden bag “Den Store Knivbog”, Mikael Hansen, guider gennem fra start til slut. 

 

Værd at vide

Underviseren medbringer alt værktøj og materialer. Afregning af materiale sker direkte med underviseren ved kursets afslutning.

 

Materialer omfatter: Standard frontklods, lim, slibegrejer, værktøjsslid, læder, narvsværte, imprægneringsvæsker, voks, dimser, dutter og meget andet. En ca. pris er 300 kr. pr. kniv. Derudover kommer udgifter til klinger og skæfteklodser, som man enten kan medbringe hjemmefra eller købe til indkøbspris på kurset. Underviseren medbringer et stort udvalg i forskellige prisklasser

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Se program for kurset her

  • Program:

    Fredag aften: Møde og introduktion. Fremstilling af arbejdstegning samt valg af klinge og materialer for den kommende kniv og skede.

    Lørdag: Udarbejdelse af frontklods samt boring af skæftehul til kniven. Arbejdstegning finjusteres efter behov. Limning af kniv, samt udslibning, finpudsning og polering. Relevant teoristof indlægges på passende steder.

    Søndag: Fremstilling af skede. Syning, prægning og formning, samt farve og finish.


Filtrér