Skip to content
Eksperimenterende akvarel

Akvarel - eksperimenterende teknik

Dette kursus tager udgangspunkt i Ny Nordisk Akvarelmaleri, hvor du arbejder frit og flydende med akvarelfarverne. Vi forenkler motivet, bruger en begrænset farvepalet og udnytter farvepigmenternes egenskaber til at skabe forskellige overfladestrukturer.

Vi vil også arbejde mere abstrakt og kombinere akvarellen med lette monotryk- og collageteknikker. Vi lader os inspirere af fotografiske forlæg, som vi forholder os frit til og lægger stor vægt på stemningen i motivet. Kurset består af inspirerende oplæg og individuel vejledning.

Værd at vide
Kurset er for begyndere og øvede

Du skal selv medbringe materialer og får mere information herom inden kursusstart.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 26.04.2025 10:00-15:30 Den Hvide By, Køge Catharina Anette Martinussen
2 Søndag 27.04.2025 10:00-15:30 Den Hvide By, Køge Catharina Anette Martinussen
Anette Martinussen, underviser i kreative fag hos FOF Køge Bugt
Underviser

Catharina Anette Martinussen

Uddannelse:
Anette Martinussen er uddannet tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har desuden en Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anette har suppleret sine uddannelser løbende med kurser og forløb under bl.a. Glyptoteket og diverse billedkunstnere.

Undervisererfaring:
Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe, er en gave for mig".

Andre faglige kvalifikationer:
Anette er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.