I denne weekend er motiverne fugle og dyr. Med traditionel akvarelteknik lærer du at fange og gengive form og proportioner ud fra enkelte tegnede linjer i et naturalistisk, levende udtryk.
Vi begynder med enkle fuglemotiver. Dette danner grundlag for at arbejde med mere flydende og atmosfærisk akvarelteknik, hvor vi især vil lægge vægt på forholdet mellem figur og baggrund i billedet. Vi arbejder efter fotografiske forlæg, og der vil være fælles oplæg og derefter individuel vejledning.
Værd at vide
Du skal selv medbringe materialer og får mere information herom inden kursusstart.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 01.03.2025 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
2 | Søndag 02.03.2025 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
Uddannelse:
Anette Martinussen er uddannet tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har desuden en Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anette har suppleret sine uddannelser løbende med kurser og forløb under bl.a. Glyptoteket og diverse billedkunstnere.
Undervisererfaring:
Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe, er en gave for mig".
Andre faglige kvalifikationer:
Anette er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.