På dette kursus får du en grundig forståelse for, hvordan en begrænset farvepalette på 6 farver – 3 kolde og 3 varme grundfarver kan give et uendeligt antal toner.
Du lærer
• At blande præcis de farver du vil, hver gang
• At forstå den dobbelte farvecirkel
• At arbejde bevidst med at blande kolde og varme farver.
• At få de reneste farveblandinger, både med sekundære blandinger og grå/brune toner
• At få forståelse for brugen af komplementærfarver
• At skabe en effektiv palette på 10-12 farver du kan bruge til at blande alle andre farver.
• At arbejde med akvarelfarvernes forskellige egenskaber
Vi vil arbejde med farveblandinger og afprøve dem i små motiver, så vi kan se deres virkning i praksis.
Du skal selv medbringe materialer, og får yderligere besked inden kursusstart.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 01.11.2025 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
2 | Søndag 02.11.2025 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
Uddannelse:
Anette Martinussen er uddannet tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har desuden en Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anette har suppleret sine uddannelser løbende med kurser og forløb under bl.a. Glyptoteket og diverse billedkunstnere.
Undervisererfaring:
Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe, er en gave for mig".
Andre faglige kvalifikationer:
Anette er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.