Lær at tegne/male ansigter og få dem til at ligne med blyant og akvarelfarver.
Vi begynder med lette og sjove tegne/maleøvelser på skitsepapir, hvor du lærer om ansigtets proportioner og at se særlige kendetegn. Derefter vil du vil lære at tegne ansigtet i fri hånd ved hjælp af et grid.
Vi arbejder efterfølgende med hudtoner, lys/skygge, og farvespil i portrættet med akvarelfarver, der giver så meget liv og spil til ansigtsudtryk. Vi tegner og maler efter fotografiske forlæg og du får både grundig instruktion og individuel hjælp, så alle kan lære det.
Værd at vide
Kurset er for begyndere og letøvede.
Du skal selv medbringe materialer og får mere information herom inden kursusstart.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 29.03.2025 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
2 | Søndag 30.03.2025 | 10:00-15:30 | Den Hvide By, Køge | Catharina Anette Martinussen |
Uddannelse:
Anette Martinussen er uddannet tekstilkunstner fra Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har desuden en Diplomeksamen i Pædagogik og Billedkunst fra Danmarks Pædagogiske Universitet og en BA i Kunsthistorie fra Københavns Universitet.
Anette har suppleret sine uddannelser løbende med kurser og forløb under bl.a. Glyptoteket og diverse billedkunstnere.
Undervisererfaring:
Hun har gennem mere end 20 år undervist hos FOF i både akryl- og akvarelmaling. Det er både lange kurser, der løber over en hel vinter, mange weekendkurser og foredrag i Kunsthistorie. "Jeg er vild med at undervise. Det at være sammen med, være inspirator, opleve deltagernes blomstrende kreativitet og glæde ved at skabe, er en gave for mig".
Andre faglige kvalifikationer:
Anette er udøvende billedkunstner og arbejder med akryl- og akvarelmaleri. Hun afholder kurser i begge dele, udstiller sin egen kunst og holder foredrag med speciale i billedanalyse.