Skip to content
Tag med til god og hyggelig træning hos FOF Køge Bugt

Yoga for Kejserinder

Yoga for Kejserinder

Find ind din indre råstyrke og kvindekraft og få en fantastisk glad tid sammen med din baby med styrkende og nærende yoga for dig, som har født ved kejsersnit.

En graviditet og kejsersnit er en stor fysisk belastning for kroppen, og det er normalt, at du kan opleve gener bl.a. med bækken, core og stabilitet, også efter fødslen.

Dette forløb er skræddersyet til dig som har født ved kejsersnit, og ønsker at komme tilbage i form efter graviditeten og fødslen. Med målrettede øvelser vil du nænsomt men effektivt styrke kroppen indefra og ud. Vi får aktiveret både de store og små muskler, får pulsen op og vejrtrækningen ned. Træningen kan optimere og styrke din krops helingsprocess efter graviditet og fødsel, og samtidig bidrage med glæde, energi og større mentalt overskud. Der veksles mellem styrke- og åndedrætsøvelser i et tempo så alle kan være med.

Værd at vide
Der bliver løbende sat nye hold op. Løbende tilmelding også mulig.

Du er velkommen, uanset om det er få uger eller flere måneder siden du har født. Det kan dog være en fordel at vente indtil efter 8-ugers undersøgelse hos egen læge.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Filtrér