Lær at bage dit eget surdejsbrød, og lær hvordan du opstarter og plejer en surdej.
Kurset er for alle, der har lyst at prøve kræfter med kunsten at bage med surdej. Det kræver ingen erfaring - alle kan være med, og det er nemmere end du tror!
Vi bager hvedebrød med saftig luftfyldt krumme og sprød skorpe, lækker kage og knækbrød med surdej.
Du lærer alt om ælte-, røre- og folde-teknikker, hæve og bagemetoder, melsorter, glutenindhold, materialevalg, opstart og pasning af en surdej. Og så får du inspiration til bagning af flere typer surdejsbagværk, samt tips og tricks til at indpasse bagningen i en travl hverdag.
Værd at vide
Du får din egen surdej med hjem, samt et dejligt brød og knækbrød. Desuden får du også dej, så du kan bage derhjemme næste dag, og nogle gode opskrifter.
Der serveres en let frokost samt kaffe, the, saft og most under kurset. Råvareudgifter er ikke inkluderet i kursusprisen og afregnes direkte med underviseren i forbindelse med undervisningen: 235 kr. pr mand.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.